Dette er fortællingen om et kreativt, stærkt og meget relevant kunstprojekt, der desværre er ved at tabe pusten. Mon du kan puste nyt liv i projektet?

Selvom dette kunstprojekt har fået meget positiv feedback, og mange har vist stor interesse, har det vist sig, at skridtet mod realisering er en enorm og tidskrævende administrativ udfordring;
Hvem har pladsen?
Hvem har økonomien?
Hvem giver tilladelser?
… og i hvilken rækkefølge skal processen foregå i?
– Det er ”hønen og ægget” om igen!

Derfor vil vi nu høre, om der er nogen derude, der har den rette kontakt, pladsen, anledningen, økonomien, tilladelsen, osv. til at realisere vores kunstprojekt?

Hvem:
Efter at jeg havde skrevet indlægget Kunst i en Corona-tid kontaktede Bodil Fosgaard (kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen samt initiativer som f.eks. Garbage Run) mig for at spørge, om jeg var interesseret i at samarbejde om et kunstprojekt dannet af brugte engangsmundbind. Sådanne positive og relevante forespørgelser er jeg selvfølgelig nød til at takke ja til 🙂 

Hvorfor:
Projektet skal sætte fokus på den store mængde brugte engangsmundbind, der flyder over i skraldespandene eller uden omtanke bliver smidt efter brug. Med værkets omfang og karakter ønsker vi at øge opmærksomheden på dette enorme affaldsproblem, som har vidtrækkende konsekvenser. Da et engangsmundbind består af både plastik og aluminium kan det vare op til 450 år før, det er nedbrudt af naturen, dyr spiser eller bliver filtret ind i dem og ifgl. en artikel i Politiken d. 13. april 2021 har havmiljøorganisationen OceanAsia estimeret, at ca. 1,56 mia. engangsmundbind blev udledt i verdenshavene i 2020. Det svarer til 240 mill. Netto-poser. Miljøstyrelsen er ved at estimere et tal for Danmark alene. 

Vi kalder vores værk ”Dysplastic”. Ordet kommer fra græsk og er sammensat af ”dys” (abnorm) og ”plasis” (formering) – et ord der bruges i lægevidenskaben ifm. f.eks. kræftsygdomme. Det er oplagt at drage sammenligning til den abnorme formering af brugte engangsmundbind, som kan udvikle sig til en alvorlig global sygdom. 

Hvad:
Den oprindelige idé var at lave et landart-projekt, hvis dimensioner i sig selv skulle være iøjenfaldende og tankevækkende, og valget faldt i første omgang på de runde granitkugler om Christiansborgs slotsplads så både forbipasserende og politikere kunne få glæde af det. Den samlede række af kugler fungerer desuden i sig selv som beskyttelse (terrorsikring), som mundbindene gør det, og den runde kugleform associationer til jordkloden. 

Værket skulle bestå af præcis 2021 stk. brugte engangsmundbind (det aktuelle årstal), som vi hurtigt fik samlet op fra gaden. Mundbindene blev forbundet i kæder, der skulle trækkes over hveranden kugle som et net – dels med associationer til klodens ækvator og de karakteristiske, lodrette meridianer, dels som et konkret klaustrofobisk mundbindsnet om jordkloden. 

Det færdige projekt ville have et meget tydeligt og overbevisende budskab men med et roligt og æstetisk udtryk. Herunder en test “on location” for at finde frem til det optimale antal mundbind pr. kugle:

Vi havde naturligvis undersøgt risici vedr. smittefare hos en læge og fået en bekræftigelse i, at det var forsvarligt at bruge mundbindene i denne sammenhæng – de ville komme til at hænge og lufte i flere uger inden de skulle bruges. Vi havde ikke søgt finansiering, da der ikke ville indgå yderligere materialer. Desuden var der et væsentligt tidsmæssigt aspekt i det – projektet skulle udføres mens befolkningen stadig brugte mundbind og vi ville ikke vente flere måneder på diverse fondsdeadlines og -svar. Vi donerede derfor gerne vores egen tid til det vigtige formål.

Pressedækning på selve opsætningsdagen var også på plads og vi kunne naturligvis love, at alle mundbind naturligvis ville blive samlet forsvarligt sammen, når ”happeningen” var overstået.

Lokationen viste sig imidlertid at blive stopklodsen. Efter ansøgninger hos både politi og kommune fik vi af vide, at vi skulle ansøge hos Christiansborg, da netop kuglerne på pladsen er deres ejendom. Vi skrev til Folketingets formand samt miljø- og sundhedsordførere i flere partier. Ansøgningen blev desværre ikke imødekommet, og i et svar lød det: ”… der kan ikke blive givet lov til, at sikringskuglerne indgår i kunstneriske eller andre udtryksfulde arrangementer. Dvs ingen bemaling, beklædning, belysning etc. Dette da det er sikringselementer, og da de i sig selv er en del af pladsens kunstneriske udtryk.”

Er du interesseret i at høre mere?
Vi måtte derfor tænke i nye baner både placerings- og formmæssigt, og har dels udarbejdet oplæg til nye, spændende udendørs landart-projekter, der forholder sig til konkrete steder, samt lavet et bud på et selvstændigt værk, der er flytbart for at frigøre os fra en konkret location.
Desværre ligger vi stadig inde med vores ideer og tusindevis af mundbind, hvilket er fortvivlende ærgerligt, da vi mener, at de kan bruges super konstruktivt i et vigtigt formidlingsmæssigt øjemed. Men trods alle gode intentioner og ideer må vi kaste håndklædet i ringen, for vi kan ikke bruge flere tidsmæssige ressourser på at løbe ned af blinde veje og ind i lukkede døre.
Måske vil dette indlæg ramme den helt rigtige person, som kan se en anledning eller et sted, hvor det er oplagt at udnytte denne exceptionelt store mængde brugte engangsmundbind? Vi hører meget gerne fra dig/Jer, sender skitser og beskrivelser af projektet eller indgår i en dialog om et skræddersyet projekt 😀

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.