Frem til 1. april 2018 kan man se udstillingen “Hvad gør kunst på hospitaler?” på KØS. Det er en virkelig god og meget relevant udstilling, der på bedste wayfinder-vis guider den besøgende gennem forskellige vinkler på kunstens rolle i sygehusvæsenet; visualisering af bredden, forskning og debat. I programmet står der bla.: “Diskussionen er ofte blevet reduceret til spørgsmålet, om man vil bruge penge på kunst eller flere sengestuer” – et svært dilemma mellem to prioriteringer der måles på forskellig vis og dermed er usammenlignelige; kvalitet/kvantitet, kort- eller langsigtet investering, osv.

Tv.: Poul Gernes var repræsenteret med både skitser og 1:1-udsmykning samt en hel hospitalsstue med vægge, skabslåger, gardiner, mv. Th.: Udstillingens forskellige temaer havde hver sin farvemarkør i gulvet med afsæt fra det overordnede centrum for udstillingen med overblik, forklarring, mv.

Udstillingen var en øjenåbner for mig, idet jeg primært kender til kunstprojekter der med farve, lys og abstraktioner skaber positive og imødekommende rum som f.eks. Poul Gernes udsmykning og farvesætning på Herlev Hospital. Jeg har gennem tiden set adskillige andre værker med fokus på dekoration rundt om på hospitaler, uden at jeg præcis kan sige, hvad det var og af hvem. Men sikkert er det, at jeg nødig ville have undværet dem i det ellers kliniske miljø … de er med til at skabe en bedre oplevelse af hospitalsbesøget og i bedste fald fjerne lidt fokus fra sygdom, ventetider, osv.

I dag findes der ord som hebredende design og sundhedsarkitektur, ord der beskriver nogen af de fokusområder i sygehus- og plejesektoren, der involverer emner som bla. lys, udsigt, støjreduktion, farver, musik og natur, og her har kunsten naturligvis også en stor rolle. Helbredende kan jeg godt forestille mig at f.eks. Eva Koch’s film med horisonter, vand og isbjerge, på retspsykiatrisk afdeling på Det Nye Universitetshospital i Aarhus, er for personer der kæmper en voldsom kamp med deres sind … måske det er en afdeling med vægt på grønlandske patienter, der dermed kan falde til ro med minder fra deres hjemegn? Også større, scenografiske installationsprojekter som f.eks. en sejlbåd; SIW af kunstnergruppen Ultra Grøn kan måske lede tankerne væk fra de mange timer ved dialyseapparatet på Hvidovre Hospital og ud på bølgen blå?

Men jeg var specielt glad for at erfare, at der også er plads til kunstprojekter, der skal andet og mere end at være behagelige, sanselige, rolige, pæne og æstetiske. Projekter der skaber eftertænksomhed og humor – gerne med afsæt i mennesket/brugeren (patient, pårørende, medarbejder) og dennes historie. På KØS’ udstilling stod der om dette område: “udsmykningerne er kendetegnet ved at etablere direkte kontakt med brugerne gennem identifikation og brugerinddragelse”.

 

Et visuelt antropologisk projekt på hospitaler

Jeg har på det seneste haft en mailkoorspondance med en kommunikationsmedarbejder på et hospital om netop denne vinkel, idet jeg tog kontakt med mit projekt “Mandala-antropologi“. De afslog desværre uden yderligere dialog, og i den skriftlige tilbagemelding argumenterede de med, at projektet nok ville være for anmasende i netop et hospitals-regi (hvad angår både billederne og især processen dertil). Jeg kan ikke være mere uenig. Hvad angår processen, skal den naturligvis nøje tilpasses netop det sted og den situation, hvor den udføres, så den på ingen måde er stødende, grænseoverskridende, osv. Ingen tvivl om det.

Men hvorfor dette projekt er så relevant på netop et hospital er fordi, det tager afsæt i netop de mennesker, der har deres gang på stedet – et ægte øjebliksbillede af et personligt/hemmeligt rum, som kan fortælle en masse historier, skabe undren, smil og ikke mindst indsigt. Det er visuel hverdagspoesi. En slags portræt af en patient eller pårørende der måske nok har en sygdom tæt på, men også har et liv ved siden af sygdommen. F.eks. kan personer på en afdeling for diabetes-patienter, spejle sig i et foto som nedenstående, hvor injektionspen, ampuler, måleapparat, mv. indgår side om side med slik (så blodsukkeret kan stabiliseres i en fart) men også en indbydelse til en børnefødselsdag, en dollar-seddel, en neglefil, knækket solbrille, mv. Patienter og pårørende kan nikke genkendende til noget af taskens indhold mens andet naturligvis er dem helt ukendt og siger noget om personen og ikke patientkategorien. Man vil se på de remedier, som sygdommen er forbundet med, med nye øjne; lægge mærke til hvor smukke farverne er, at formerne er skægge, at sammensætningen er smuk, osv. De kedelige hverdagsting får dermed et nyt liv i denne kontekst:

De to midterste mandalaer indeholder hhv. peanuts og cigaretter, mens den nederste er et udsnit fra en mandala med en del piller. Alle tre er taget på Københavns Universitet. Men stammede de fra patienter fra f.eks. blodtryksafdelingen og lungeafdelingen, ville ovenstående billeder ligeledes være et lille antropologisk indblik i de personer, der har deres gang på stedet.

Ud over den fællesskabsfølelse billederne kan skabe på en afdeling kan projektet udføres og hænge på fællesarealer eller i områder, hvor mange forskellige patientgrupper mødes på tværs af afdelinger (f.eks. blodtagning). Her kan denne antropologiske visualisering være særdeles relevant, da den skaber indsigt i og nysgerrighed for hinanden. Mandala-antropologi er et projekt, der er inkluderende for både de medvirkende og beskueren der kan fascineres af både hospitalsremedier og de andre ting i de private skattekamre. Det giver alle et nyt syn på hverdagslivets almindeligheder.

Mulighederne er mange – så jeg møder meget gerne op til en kop kaffe, hvis en afdeling eller et hospital er friske på at drøfte diverse muligheder og relevans for at gennemføre projektet Mandala-antropologi hos dem 🙂

 

 

2 Comments

  • Tak for vinkler på det visuelle, som jeg ellers ikke havde lagt mærke til!
    Og god vind til dit Mandela-projekt og realiseringen på et hospital!

    Mvh en studerende fra Visuel Kultur, Københavns Universitet

  • Kære Cæcilie

    Tusind tak for din hilsen herinde – dejligt at høre at du har fornøjelse af at læse mine indlæg om visuelle vinkler 😀 Og tak for opmuntring hvad angår hospitalsverdenen, det kunne sørme være spændende hvis det lykkes. Har lige læst om din uddannelse – waw hvor lyder den spændende. Er IKK-festival og -talks åben for udefrakommende?

    Hilsen fra Christina

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.