Her et tilbageblik på et blogindlæg fra august sidste år Grænseoverskridende layout hvor jeg skælder hæder og ære fra på en trend, der tilsyneladende ingen ende vil tage. Det drejer sig om layouts, hvor tekst og logoer er placeret på overgangen mellem billedfeltet og det omkringliggende område. Flere læsere har sendt mig billedeeksempler – tusinde tak for dem – og herunder nogle af de mange uhyrligheder. Jeg kunne fantastisk godt tænke mig en debat om denne layout-trend, så har du en mening herom (for eller imod) så skriv endelig i kommentarfeltet.
Som alt andet er der naturligvis nuancer af problematikken. Når det står værst til, er det i situationer, hvor tonekontrasten i overgangen er stor, f.eks. i MENU’s annonce herover, hvor logo og tekst bliver slået helt i stykker – dels i overgangen mellem det hvide papir og billedfeltet, dels fra et mørkt til et lyst område i motivet (tilsvarende eksempel herunder tv). Der er ekstrem visuel støj og budskabet er svært at afkode. Eksemplet med tekst i kvadrat herover, fra en plakat for Kræftens Bekæmpelse, gør derimod ikke stor skade, da overgangen er fra hvidt papir til et lyst område i fotoet. Budskabet kan derfor nemt læses – heldigvis … omend det stilmæssigt kan diskuteres 😉 Netop sådanne rolige overgange kræves ligeledes, når der skal placeres tekst på et foto, som GANT-plakaten herunder så fint gør det – fra skjorte til baggrund.
Hvad mener du? Og kan du komme på andre trends, tidligere som nuværende, som bør behandles?
Hej Christina,
For mig er det tydeligt at det ikke fungerer, det går jo klart ud over læseligheden.
Det er no go’ herfra!
Bedste hilsner
Jan
Hej Jan
Tusinde tak for din kommentar.
Ja sommetider går det bestemt ud over læselighed, andre gange er det mere et æstetisk spørgsmål, synes jeg? Ser det virkelig godt ud og er jeg håbløs gammeldags?
Hilsen fra Christina
Spændende indlæg! Jeg ar også for nylig holdt et længere indlæg om det på mit arbejde, og vi fandt en lang række lignende eksempler. Også nogle af de samme. Noget af trenden tror jeg startede fra forskellige indie-magasiner, som et oprør mod de mere strømlignede og ‘firkantede’ magasiner – ligesom David Carsons arbejde i høj grad var en modreaktion – og derfor er det ikke sikkert, at læsbarhed er et mål i sig selv. Det skal bare se interesant ud og få en til at stoppe op.
Jeg synes, det er svært at sige noget generelt om, hvor vidt det lykkedes for folk. I den engelske udgave af Wired har de stor succes med det, men det er også ekstremt stramt og fantastisk gennemarbejdet, og andre steder, virker det som om, det bare er smidt ind, fordi man skal gøre det på den måde for tiden.
Det kan også være en reaktion mod, at al design er blevet så fladt de seneste par år. Ved at sætte tingene ind over hinanden opnår man jo en form for dybde uden brug af de uheldige slagskygger, gradient osv.
Hej Monrad
Du skal have stor tak for dit meget spændende og nuancerede input til debatten.
Det kan være væsentligt at skille håndværk og trend ad i debatten. Super pointe med David Carsons layouts som modreaktion for tidens stramme rammer, for i hans tilfælde er det jo også komplet irrelevant at diskutere f.eks læsbarhed. Set i bagspejlet er han en helt og løsningerne ofte top-æstetiske, men dengang vakte de jo røre 😉
Jeg har desværre ikke haft held med at finde en pdf af Wired UK – har forsøgt at google billeder af Wired UK-layout, uden dog at se denne trend i brug. Men tak for tippet, det vil jeg være opmærksom på at tjekke ud når jeg er i nærheden af et Wired UK.
Endnu engang tak.
Bedste hilsner fra Christina