Rute #10

Turen fra Islev st. ud af Slotsherrensvej, indtil jeg skal dreje af ved Randbølvej i Vanløse, er den direkte vej til mine børns skole … så den kan jeg efterhånden køre med lukkede øjne. Det er en stor og temmelig kedelig, lige vej, men alligevel kan det være en fordel at holde øjnene åbne, for også her kan man værre heldig at falde over små skatte, uhyrlige løsninger og gamle kendinge …

Apropos sidstenævnte, så er det tid at sige endeligt farvel til DSB’s vingehjul. For godt en uge siden blev DSB’s nye logo – igen designet af Kontrapunkt – offentliggjort (læs anmeldelsen af Holger Dahl på Kommunikationsforum via linket). Jeg husker tydeligt da versionen herunder kom frem slut 90’erne. Da var jeg næsten færdiguddannet og diskussionen gik højt blandt studerende på Designskolen. Blandt kæle/øge-navne gik bla; Vingummien og dørhåndtaget … Tænk om man var så heldig at få fat i et af disse nu for alvor stængede vingeghjul incl krone, når de skal tages ned og erstattes af … ja, mon ikke den kæle/øgenavnet “p-tærten” bliver populært?

På den anden side af banen møder jeg et andet nostalgi-klenodie … perleplader. Bliver simpelthen så glad i låget over, at nogen gider … orker at klatre op og påføre disse små skønheder på så grim en mur! Tak du derude.

Nostalgien vil ingen ende tage … ca 50 meter længere fremme kommer jeg forbi denne pylon for butikken at-bo-reolen. Dette logo er ætset ind i min hukommelse, fra da jeg som 11-årig fik et hav af træ-duftende bogkasser som rumdelere på mit værelse – en ikke helt uvæsentlig begivenhed for en tween, som havde det somom jeg var flyttet hjemmefra med mit nu 2-værelses værelse! Trods de gode minder må jeg alligevel forundres over dette … logo? Den centrerede tekst i en kraftig serif-skrift (URW Clarendon?) er temmelig klodset og old-school og virker som en elefant i et glashus mellem de spinkle, arkitekttegnede bogkasser, som med sine stramme, vinkelrette linjer, forsøger at stramme skriftbilledet op ved at holde for- bag og underkant. En meget pudsig og abrupt komposition!

Nabo-pylonen er Silvans, og her kan man ikke ligefrem tale om stramhed. Jeg får næsten angst-anfald af at se på dette skilt, hvorfor jeg altid forsøger at fokusere på andet, når jeg kører forbi … hvad jeg simpelthen ikke kan forstå er, at ordet “Åbningstider” og de tre linjer under, ikke holder for- og bagkant med de skarpe, lodrette linjer, som Silvan-logoet danner. Det gør ganske enkelt ondt at se på for en layout-nørd som mig. Lige en tand for tilfældigt for min smag …

Jeg går nu ellers ind for at hylde tilfældigheder. Se nu dette eksempel. Jeg har kørt forbi dette skilt mange, mange gange i bil og tænkt, at det var et pudsigt stencil-tag … en pibe! Forleden udnyttede jeg det lidt mere fleksible køretøj, cyklen, og kunne således stande op, gå ud på midter-hellen og se nærmere på det lille kunstværk. Og jeg kan nu afsløre for jer: Ceci n’est pas une pipe. Nej det var såmen bare et aftryk/ridse, formentlig sat af en sort gummiliste på en bakkende lastbil eller lign. Men sikke da en elegant ridse. Den får min fulde opmærksomhed, hver gang jeg kører forbi 🙂

Vi er ved at være ved vejs ende og jeg skal til at dreje tilhøjre ned af Randbølvej. Og se så lige, hvad mor fandt …