Jeg var for nylig det heldige asen, at deltage på en collageworkshop, arrangeret af to herlige og dygtige damer; Pernille Mühlback og Christine Clemmensen, som begge er grafisk designere og illustratorer. Det var et overdådigt slaraffenland af papir, bøger, blade, stempler, snore, lim, sakse, tuscher, ord, klistermærker, maling, dimsedutter og dingenoter … og jeg havde det, som var jeg i himlen.

Collageworkshop_1

 

Vi kursister blev guidet igennem en række opgaver baseret på rammer for bla. tid, format, komposition og teknikker. Den ene af opgaverne tog udgangspunkt i en lille unika-“lykkepose”, som lå ved den plads, man havde valgt at sætte sig ved. Kompositionen skulle være centreret, og jeg beslutttede mig for at bruge et par af trykteknikkerne …

Collageworkshop_2

Collageworkshop_3

Collageworkshop_4b

Ja, mulighederne var mange. Tidsrammen er derfor en rigtig god hjælp for mig, for så skal der tages hurtige beslutninger, og der blev tilføjet en ordentlig gang punk i form af flydende, sort tusch i det sidste minut … også videre til næste opgave …

Collageworkshop_5

 

Da jeg gik derfra skinnede forårssolen ned over Christianshavn, fuglene sang og det vrimlede med weekendglade mennesker på gaden. OG jeg så collager overalt; vasketøjet der hang lag på lag i den lille baggård, opklæbede sedler på lygtepæle og spejlinger i butiksvinduer …

ChristinaBruunOlsson_6

 

Jeg har gennem tiden arbejdet meget med collager, både computercollager med udgangspunkt i fotos samt mere maleriske collager; begge med brug af Photoshop, meget minimalistiske, grafiske collager, samt klassiske collager med brug af meget få elementer. Dagens opgaver var derfor bådefornyende og grænseoverskridende og der var ingen undo-knap 😉

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.