Tænk om jeg en dag er så heldig at støde ind i et af Blød Lykkes broderier på gaden … Indtil videre følger jeg hende med stor fornøjelse på Instagram og på hendes Facebook-side Softhappiness.

Der er tale om en københavnsk street art-kunstner, som siden 2010 har spredt korssting rundt om i hele verden. Hun kan godt lidt den kontrast, der opstår mellem det bløde korsstingsbroderi og byens hårde elementer. Værkerne syes forsigtigt op på lygtepæle, hegn og skilte, så de ikke generer eller gør skade. Og hun håber, at de får lov at hænge så længe som muligt, så flere mennesker får gavn af hendes venlige hilsen.

Blød Lykkes ambition er at sende smil og sætte gang i bløde tanker og handlinger mellem mennesker. Hendes virke opstod tilfældigt, og uden forudgående tanke eller planlægning i forhold til koncept og fremtid. Det første værk opstod, da hun fandt nogle korsstings-materialer i gemmerne og besluttede at hænge det færdige resultat op for at glæde nogle børn, som hun vidste kom forbi netop dette sted dagligt. Det stod hurtigt klart, at det at give anonymt til mennesker, også blev en gave til hende selv: “Jeg tror på, at det er sundt at dele ud, af det man har, og det øver jeg mig så i at gøre”, fortæller hun.

BloedLykke_Softhappiness_01

 

BloedLykke_Softhappiness_02

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.