På en tur gennem Strøget i København, fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen, blev min opmærksomhed denne dag især fanget på skilte.
Jeg havde specifikt søgt hen på Kgs. Nytorv for at starte dagen med at se nærmere på et kunstværk på Metrobyggeriets hegn, Byens Hegn, lavet af arkitekterne Petur Örn og Søren Duvald. Værket hedder Bunker, og består af i alt 45.546 blanke aluminiums-pixels. På den lille film herunder, kan man se værket i bevægelse, når vinden får de små plader til at blafre og reflektere lyset. Jeg kan dog klart anbefale at opleve det i real life, det er en fantastisk effekt.
Selvom mit tema er skiltning, er dette værk meget relevant, fordi det minder mig om et skilt fra Berlin. Det er nærmere bestemt at finde på Kastanienallee 7-9, i området Prenzlauer Berg, placeret over porten ind til Prater Garten. Dette vidunderlige skilt er ligeledes bygget op af små blanke palietter:
Tilbage til København … samme placering men nu med et kig over på Hotel d’Angleterre, som netop er åbnet efter en gennemgående renovering. Den visuelle identitet er ligeledes frisket op og moderniseret af designbureauet Kontrapunkt. Og det var netop dette nye logo, placeret på markisen over indgangen, jeg ville se nærmere på. Men hvilken skam, at det er placeret så langt oppe på markisens store flade, at bygningens skygge klipper det øverste af det detaljerige logo af. Ved at placere det tættere på logotypen har det en længere “levetid” inden skyggen indhenter det, men skygge eller ej, vil jeg mene, at min Photoshop-manipulerede løsning til højre herunder, giver en bedre kontakt logoets to elementer imellem, når man ser det i denne vinkel fra gadeplan … nøjagtig som logoet iøvrigt også er tegnet til 2-dimentionel brug. Man ser desværre ofte at proportioner forvrides og/eller forkastes i 3-dimentionelle, rumlige sammenhænge. Det går naturligvis ikke!
Og apropos synsvinkel fra gadeplan … nedenstående skiltning på Gucci’s facade må få prisen for at være den værst tænkelige implementering. D’Angleterres facade-logo mangler tyngde, og i dette tilfælde er logoet placeret så langt nede på den koksgrå facade, at den drukner bag indgangspartiet. Det er så utrolig vigtigt at tænke facaden som et layout, hvor logoet skal placeres ifh til en lang række andre elementer og et grid. Logoets placering på facaden skal tages lige så alvorligt som dets placering på brevlinjen. Designeren bør stå på stedet når det bores fast, eller alternativt specifikt definere placering på fotos af facaden.
Ved siden af Gucci hænger dette pragteksemplar af en skilteløsning, hvor man skulle tro, at logoet netop er inspireret af synsvinken fra gadeniveau med den overdrevne, opadstræbende, dybe skygge. Ved at klikke sig igennem Urban Outfitters hjemmeside, vil man opdage, at logotypen ændrer sig på siderne. Søger man på navnet under billeder på Google, vil en lang række facader med forskellige skilteløsninger dukke op … der er altså ikke noget specifikt logo men derimod et navn med et uhøjtideligt, legende brand. Dette skilt skiller sig dog væsentligt ud i originalitet. Og løsningen med det lille sideskilt ligeså.
Et par meter længere nede af gaden bliver jeg ramt af et bombardement af Illum-skilte i alverdens forskellige udgaver; vandret, lodret, udstanset, trykt, med og uden fugle, i positiv og i negativ, osv. Der er her tale om en voldsom skilteforurening på grænsen til det absurde. Læg mærke til indgangen som har 3 logoer lige over hinanden. De to nederste er placeret direkte på bygningen og er dermed permanente, mens det øverste er placeret på et banner. Læg mærke til at størrelserne ikke er ens, omend tæt på hvilket blot gør situationen værre. Og fugleparret er placeret hhv. til venstre og til højre for logotypen, mens den på bannerets logo er placeret i midten. Langs facaderne er smalle bannere hængt op, men logoet på højkant, dog ikke i samme størrelse som det smalle, aflange permanente skilt længst væk på det næste hjørne.
Vinduerne på 1., 2. og 3. sal er klæbet til af plakater med fotos af varer med logo. Disse suppleres med lilla “pauseplakater” med logoet i en anden størrelse, igen placeret oven på en detalje af logoet!
Der må simpelthen ryddes op på denne slagmark af forgangne logoversioner. Een eller anden på her i huset må lære at stoppe mens legen er god.
Som prikken over i’et er herunder et eksempel på vinduerne i gadeplan, hvor en midlertidig folie er sat op for at orientere om, at der er en ombygning i gang i butikken bagved. Det havde været dejligt, om folien gik op over skiltet, som hænger i vinduet, så toppen af bogstaverne ikke behøver at skabe yderligere visuel støj til facaden. Men omvendt er denne lag-på-lag-løsning måske bevidst, en pendant til behandlingen af det farverige ansigt på plakaternes foto?
Jeg slap levende forbi Illum ved at koncentrere mig om skiltningen på den modsatte side af gågaden – og hvilken lise det var, først at se ecco’s og efterfølgende Levi’s enkle skiltning; een version over døren og et side/hænge-skilt placeret vinkelret på facaden … ikke, som man ofte ser det, med logoet drejet 90°. Nej, de er begge bevaret som de er tegnet, i vandret position. Tak for det!
På hjørnet af Nytorv dvæler jeg lidt Danske Banks facadeskiltning, for den er så smuk og gennemført ned til mindste detalje. Jeg holder især meget af mønsteret i glasset dannet af en gentaget rektangulær form (hentet fra logoet) i en lysere farve end baggrunden. En meget elegant løsning som går igen overalt, bla. på håndtaget (Design: Kontrapunkt).
Jeg er stadig indhyllet af begejstring over denne feinschmecker-løsning, da en anden glas-løsning splintres for øjnene af mig. Jeg er nået til Rådhuspladsen, hvor det nye Industriens Hus, med sin karakteristiske harlekin-facade i glas, netop er blevet færdig. Men, viser det sig, her i det allersidste led af processen, desværre er blevet ødelagt igen. Ligesom det tidligere Industriens Hus er dette blevet oversået med logo-reklamer. Det kan man mene om, hvad man vil. Hvad der til gengæld er utilgiveligt, er måden hvorpå logoerne er placeret på den i forvejen komplicerede facade. Dels er de fleste af dem klippet af i enderne for at få plads på de rombe-formede felter. Og hvad værre er … logoerne er placeret på transparente plader som derefter er monteret på glasfacaden, en løsning der fremstår temmelig klodset, da de transparente plader er meget tydelige og derfor ødelægger facaden fuldstændig. Hvorfor i alverden har man ikke klæbet logoerne op i udstanset folie eller på anden vis kælet for denne vigtige og altafgørende finpudsning? Suk!