Den transparente arkitektur i glas har længe været hot, men nu sniger der sig spændende arkitektoniske collager ind i bybilledet. De er kendetegnet ved deres lette lag-på-lag-facader med associationer til sirlige kniplinger, blonder og stormaskede harlekin-netstrømper …

 

Nimb:

Nimb i Tivoli blev grundlagt samtidig med havens opførelse i 1840’erne men er stilmæssigt ændret flere gange. Den nuværende Nimb-bygning er den tredje i rækken og åbnede i 1909. 2008 gennemgik Nimb en gennemgribende renovering af den italienske arkitekt Matteo Thun. Den særprægede men smukke facade, ud mod Københavns Hovedbanegård, iklæder luksusrestauranten og luksushotellet på 1. sal i i fræk men elegant samt høj kvalitet og finesse.

Matteo Thun Arkitektur facade

 

Metropolen

Arkitekterne C.F. Møller A/S står bag bygningen; Metropolen, i Ørestaden, på Njalsgade ved Islands Brygge Metrostation. De udtaler selv, at facadens dekoration tilføjer et lag poesi til en ellers nøgtern, monolitisk bygning (som i øvrigt er nabo til Københavns Universitets campus, så associationer til at læse og skrive er nærliggende).

CF Møller arkitektur facade

 

Industriens Hus

Ved Rådhuspladsen, på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, ligger Industriens Hus, som siden 1950 har været kendt for sine mange lysreklamer. Bygningen, fra 1872, har siden 1977 set ud som vi kender den … I 2011 indledtes en gennemgribende omdannelse af Industriens Hus, idet alt andet end råhuset i beton blev fjernet. I skrivende stund fremstår den nye glasfacade i et spinkelt ophæng af stålrammer, tydeligt frem. Stålrammerne er drejet 45 grader og tegner dermed et harlekinmønster hele vejen rundt om bygningen. Tegnet af arkitekterne: Transform

Transform arkitektur facade

 

 

 

2 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.