Min mor havde, i sin pure ungdom, disse 4 smukke plakater med hjem fra en udenlandsrejse til Prag. Det er nogle efterhånden temmelig gamle og slidte teaterplakater, men de er stadig utrolig smukke og det er somom patinaen klæder dem. Det er collager, som jeg vokset op med og kan huske hver en lille detalje af. Jeg har altid været både fascineret og skræmt af disse Chagall-lignende drømmescenarier, kombineret med kønne og lidt uhyggelige ansigter. Meget mystiske …
Jeg har fundet frem til at de er fra 1969 og der står Brom/Kopriva i hjørnet. Jeg har søgt dette navn(e) på nettet og det står for Pavel Brom og Miland Kopriva. Om det er de egentlige kunstnerne bag eller om de er ejere af en tegnestue eller andet, har jeg ikke kunne komme nærmere.
Her kan ses flere plakater, både fra samme serie og andre serier … nogle er oven i købet til salg. Hvis nogen kan give yderligere info om disse plakater og kunstnere vil jeg blive meget glad.