Der blev lavet mange temmelig usædvanlige og avantgardistiske eksperimenter under Dadaismen (ca. 1915-1923). Navngivningen af den internationale (anti)kunstneriske bevægelse Dada er i sig selv mystisk, da det franske ord betyder “kæphest”.

Dadaisterne udtrykte sig bla. i billeder og litterært, og de meget typiske lyd-digte, også kaldet nonsens-digte, er eksempler på løsninger, hvor kunstarterne flød sammen. Digtene var typograferet, så de visualiserede, hvordan de skulle læses op, og man mødtes til oplæsningsaftener på de franske cafeer, for at læse digtene op for hinanden.

Herunder er et par typiske eksempler:

Tv. et lyd-digt typograferet på en sådan måde, så det tydeligt fremgår at pauserne mellem lydene er vigtige. Lyden “an” skal altså siges langsommere og langsommere i den første linje. For på anden linje at siges meget hurtigt, osv.

Eksemplet  th. er mere avanceret. Her er der dels valgt forskellige typografier, dels forskellige størrelser. Ordet ZAAAAAAAAAF skal altså stige i tonen, nøjagtig som vi kender det fra visualisering af lyde i tegneserier.

 

nonsensdigte dadaistiske digte

 

En dag jeg arbejdede på min blog, slog det mig, at vores tids computerskabte tag-clouds, en typografisk infografik, minder om disse nonsens-digte. En tag-cloud gengiver, hvilke ord der bruges mest. Min tag-cloud viser 5 størrelses-niveauer, altså fra sagte hvisken til råb! Dette temmelig avantgardistiske “digt” har jeg helt ubevidst udviklet af snørklede bagveje, og det udvikler sig iøvrigt konstant, hver gang jeg skriver på bloggen. Konceptet hænger fint sammen med, at Dadaisterne typisk udviklede ud fra tilfældighedsprincippet.

Et lyd-digt bør af gode grunde have en audio version, og det er herunder muligt at høre mit forsøg på at læse min tag-cloud op. Jeg skal advare, om at det ikke er kønt! At læse lyd-digte op bliver vist aldrig min kæphest.

 

TagCloud from Christina Bruun Olsson on Vimeo.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.