Hårnet og haiko

Oprettet af den 24. april, 2017 | Ingen kommentarer

Den censurede forårsudstilling på Den Frie “Den Frie Udstilling” er nu lukket og pakket ned, og Den Frie er allerede så småt begyndt at annoncere diverse fakta for udstillingens ditto til efteråret.

Det var som altid en blandet fornøjelse at besøge udstillingen – lige præcis som det også skal være. Min datter og jeg har efter besøget haft nogle virkelig gode snakke om HVAD kunst er, så vores besøg har både bevæget og også provokeret os og vores grænser. Jeg skal saftsuseme ikke gøre mig klog på hvad kunst er, men jeg formidler gerne lige præcis hvad der her flere uger efter stadig ligger klart og tydeligt top og mind inde i mit hoved. Her følger 3 kunstværker/serier, eet i hvert af de 3 (ud af 4) rum:

1: Grafiske hårnet af Jette Høy

Som grafisk designer med kærlighed til minimalisme, sort/hvid og geometri samt koncepter og stoflighed, var det naturligvis en stor fornøjelse at se Jette Høy’s hårnets-værker, som jeg havde læst om i Politiken forinden. Vi brugte meget tid på at nyde hele væggen som helhed og et væld af små detaljer og udsnit i det rumlige mønster. Værket hedder “Hair Net Geometry”. Fascinerende fundet på og udført:

 

2: Haikodigte af Jørgen Michaelsen

I et andet rum hang denne væg med halvtreds enkle collager udelukkende med brug af avisoverskrifter. Umiddelbart smuk i farvenuancer … men ved nærmere eftersyn viste det sig at være haiku-digte (bygget op på fem-syv-fem stavelser) og de var SÅ morsomme, skønne og finurlige: “Bliv gift og få børn – smid det hele på grillen – Én gang kartoffel”. Vi var virkelig begejstrede for dette sprogligt geniale og meget enkle koncept. Værket hedder “Halvtreds headlinehaikuer” og er lavet af Jørgen Michaelsen:

 

3: Origami-parafrase af Lis Nogel

Som det er gældende for mange af værkerne på udstillingen, gør en affotografering af dem absolut ikke noget som helst godt – De skal ses i virkeligheden. For værket “Kvindehoved 2017” (frit efter Naum Gabos skulptur: “Kvindehoved 1917”), relief i papir af Lis Nogel, gør det sig især gældende. Jeg har alligevel valgt at bringe nedenstående billede, som kan give en fornemmelse af størrelsesforholdet og ophængningen, men det smukke abstrakte foldemønster, der gør de store papirark rumlige, er så godt som usynlige på fotoet, desværre. Jeg har en svaghed for både origami og parafraser og fandt ideen om at omsætte skulptur-portrættets linjer til papirets 2d-flade meget interessant.

 

 

Besvar