Umiddelbart efter Grethe Bartram død skrev Politiken et portræt af denne mærkværdige kvinde, som blev dømt som stikker efter 2. verdenskrig. Kort fortalt havde hun først været en del af modstandsbevægelsen men vendte pludselig 180° og begyndte at stikke sin egen omgangskreds, familie, venner, mv. Det er ubegribeligt at forstå, hvad der kan have fået hende til at gøre noget sådan. Og billedet af den nydelige dame på forsiden ligner til forveksling min egen, søde farmor i sine unge dage, en kvinde som i øvrigt også var særdeles aktiv i modstandsbevægelsen.
Avisen blev gemt og historien havde ligget og rodet et sted i baghovedet, da der pludselig kom en rigtig god anledning til at tage den frem til nærmere eftersyn …
I min undervisning på valgfaget Design for 7., 8. og 9. klasseselever i Gentofte, skulle de unge mennesker arbejde med kontrastrige visuelle udtryk og stemninger, og da var det jo oplagt at tage udgangspunkt i portrættet af denne kvinde. Jeg var mere end spændt på at se, hvordan de ville gå til opgaven. Materialevalget var frit; collage, tegne, sy … blot formatet blev bevaret og portrættet forblev en del af layoutet på forsiden af Politiken PS.
Jeg fik næsten helt åndenød af at se de løsninger eleverne kom frem til. 30 forskellige og SÅ fantastiske og ikke mindst uhyggelige parafraser hang på ræd og række ved dagens afslutning, herunder et udpluk:
Netop fordi alle muligheder er åbne er “kunsten at stoppe i tide” også vigtig at erfare. Eleven, som står for løsningen herunder, skulle gå tidligere denne dag, så det er ikke til at vide, hvordan løsningen var blevet, hvis hun havde haft mere tid. Men som den fremstår her, med den lille rumlighed omkring øjet, er den enormt stærk, og fremhæver netop det svært gennemskuelige dilemma; hvad er den kvinde man kender og hvad er blot en maske?
Ikke mindre end genialt er også den typografiske viderebearbejdning af PS, som er udvidet til “psst”, så det lyssky og hemmelige i emnet er slået an i overskriften. Dels er der nu to røde SS, så det samtidig bliver formidlet, at emnet har noget med nazisterne at gøre.
Virkelig spændende og uhyggeligt. Utroligt, hvad man med enkle midler kan formidle. Ros til dig og dine dygtige elever.
Tusind tak Anna, den giver jeg videre til de unge mennesker 😀