Med en snefattig jul i sigte, vil jeg her på min blog slutte året af med at vise disse helt særlige iskrystaller/snefnug skabt af grafikeren Susanne Sus Frederiksen.

Jeg har jo en stor svaghed for parafraser – variationer over et tema – og er gennem december blevet glædeligt overrasket, hver gang hun har lagt en ny version op på sin FaceBook-profil, dels pga deres skønhed men også fordi de er så forskellige i formen og udtrykket (åbne/lukkede, tunge/lette, osv.). Hun kalder serien “Sneen daler med versaler” og her er udvalgt eksempler med versalerne: A, J, L, D og F.

Susanne er virkelig glad for bogstaver, og er du også det, kan jeg varmt anbefale at følge hende på Instagram, hvor omdrejningspunktet også er typografisk med fotos af alt fra skilte til grafitti … alt hvad et typografisk hjerte kan ønske sig.

Med denne “iskolde”, smukke visuelle anbefaling vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.