Op til sommerferien havde jeg fornøjelsen af at fejre kandidatstuderende Mette Sanggaard, som jeg havde fulgt igennem et meget spændende vejledningsforløb med en afsluttende flot eksamen. Hun tog afgang fra Visuel Kommunikation med projektet Tactile Sound.

Om projektet formulerer hun selv:

“Tactile Sound er et projekt som undersøger, hvordan materialers taktilitet kan være udgangspunkt for at skabe en auditiv og visuel sanseoplevelse. 1 lydkunstner, 1 lyddesigner, og 1 musiker har fået udleveret 4 materialer bestående af: Aluminium, ler, træ og skum. Opgaven lød hertil at designe et lydstykke inspireret af hvert enkelt materiale. Disse lyde har jeg efterfølgende fortolket via formgivning af de givne materialer. Den endelige løsning opleves i en digital installation, hvor brugeren har mulighed for via en mixer at blande lyde og billeder. Efterfølgende kan projektet leve videre i hjemmet via plakat-serier, som er designet udfra hvert enkelt musikers lyde.”

Herunder er to af mine yndlingsplakater. Til venstre er det lydkunstner Lotte Rose Kjær Skau, hvis lyse og høje, forvrængede stemme er visualiseret. Til højre ses musiker Teis Lindeskov Søgaard’s strenge-lyd. På Tactile Sound kan man se alle plakater samt høre og se deres lyde og bevægelser.

Tactile-Sound_Mette-Sanggaard_2

Tactile-Sound_Mette-Sanggaard_3

 

I skrivende stund udstiller Mette sine audiovisuelle plakater i Galleri VESS på Vesterbro. Her kan man både se og høre plakaterne, så god fornøjelse.

Tactile-Sound_Mette-Sanggaard_1

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.