Designstudiotwentysix2, Tom Davie, sælger de smukkeste typografiplakater på hjemmesidens web-shop. Kendetegnende for hans typografi-plakater er leg med form og udtryk og eksperimentering med diverse materialer. Her et lille udvalg der viser forskelligheden i hans arbejder:

Den første her er bygget op over det kontrast- og meget effektfulde møde mellem to forskellige typografier; et markant, kraftigt og enkelt grotesk-P bagerst, og et dekorativt, svungent art nouveau-P ovenpå. Fantastisk! Minder om et logo jeg har lavet for Tonsberg Tekst hvor et grotesk-T og et T med seriffer er smeltet sammen.

Tom Davie

Illustrationsteknikken på nedenstående plakat er i stil med Todd Mclellan’s fotografi-plancher af adskilte dele. Jeg tror nu at M’et her er sammensat af diverse fragmenter uden anden sammenhæng, end at de kan danne et flot M. Det kræver at man er en samler over en længere periode, for at ligge inde med lige præcis det man skal bruge. Læg bla. mærke til det nederste venstre hjørne på M’et. Flot afrunding.

Tom Davie

Nedenstående plakat er så sart og fint udtænkt, med leg i papir og med skyggeeffekt. Der er dog langt til Peter Callesens vanvittig komplicerede papir-værker men her en opfordring til ham om at bevæge sig ind på det typografiske område også 🙂

Tom Davie

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.