Længe leve silhuetter!

Silhuettens enkle form sorterer en stor mængde informationer fra, detaljer som blot agerer visuel støj HVIS silhuetten kan fungere uden. Silhuetten kan fremstå helt igennem elegant og meget overbevisende i dens rene form. Den kan bruges kreativt og få fantasien i gang, og den kan bruges praktisk. Jeg vil her præsentere en række forskellige eksempler, hvor silhuetten er brugt konstruktivt:

 

Fantasi:

Vi kender det jo alle fra skrækfilm, træet med de krogede grene, der i sin enkle form forandres til et uhyre eller skyggen som måske holder en kniv … Skygge er en silhuet, i forvrænget udgave. Eksemplet på legoplakaten her fra My Modern Met visualiserer så fantastisk flot, hvad en leg med skygger kan føre til.

My Modern Met

 

Sammensmeltning:

Informationer der fortæller os noget om f.eks. for- og baggrund, forskellige farver og materialer, o.lign. er ikke længere til stede, når motivet konverteres til en silhuet. Denne forenkling åbner derfor nye muligheder. I de to illustrationer herunder eksperimenterer jeg med sammensmeltning af byens ridderskulpturer og andre elementer, så for- og baggrund danner nye, skulpturelle og lidt surrealistiske former.

Christina Bruun Olsson

 

Udeblivelse:

Da en silhuet netop er en forenkling, og dermed frasortering af en stor mængde informationer i billedet, kan den med rette bruges til at visualisere … ja … udeblivelse af informationer. Illustrationen her, af A. Filio, visualiserer det der ikke længere er der, på en så enkel og elegant vis, at man næsten får gåsehud.

 

Niveau-differentiering:

Silhuetter kan bruges meget konstruktivt i f.eks. infografik eller som i eksemplet herunder, hvor de hurtigt indikerer et størrelsesforhold. Især mennesker kan let tiltrække for meget opmærksomhed da de i tøjstil og frisurer, ansitsudtryk, lyssætning, mm. er med til at fortælle en historie. Er historien irrelevant, kan silhuetten agere neutral statist.

Christina Bruun Olsson udstilling

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.