Jeg havde for nylig et fantastisk inspirerende møde med grafiske designer Christian Koch hvor mange spændende ideer og muligheder blev vendt, udviklet og byttet. Han kunne bla. fortælle mig om sit besøg i Berlins Bogstavmuseum – et typografisk slaraffenland uden lige. Stedet er fyldt med store tre-dimensionelle bogstaver fra facadeskilte samlet ind i det gamle Øst-Berlin – bogstaver der står op af vægge og ligger overalt i høje bunker:

Ildsjælene bag den omfattende bogstav-indsamling har ikke kunne få økonomiske midler til at lave en tilgængelig udstilling, åben for offentligheden, så derfor ligger disse skatte blot opmagasineret. Det er muligt at få adgang ved at skrive til “museet” og aftale tid til et besøg. Ovenstående fotos – udlånt til indlægget her af Christian – blev taget ved en sådan lejlighed.

På museets hjemmeside Buchstabenmuseum er det muligt at downloade en herlig font med udvalgte af de store, skønne tre-dimentionelle bogstaver, tegnet i vektor:

… og her kan man også finde en shop fyldt med et stort udvalg af virkelig herlige, typografiske gadgets. Støt dem ved at købe, betale ved besøg og ved at dele kendskabet til dem, bla via deres aktive Facebook-side.

Jeg flyder simpelthen over af typografisk kærlighed of glæder mig meget til at komme til Berlin igen. Tak for tippet – Christian 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.