Et stort men enkelt formidlet budskab

Nogle plakater skal have et stærkt blikfang andre et stærkt formidlet budskab

Fritz Hansen-serien er et fiktivt projekt, som er lavet efter inspiration fra et interview om Fritz Hansen, hvor ordlyden “Møblernes DNA” blev nævnt. Plakaterne repræsenterer kromosomer, røde- og hvide blodlegemer samt en dna-streng som hhv: Arne Jacobsens stoleserie, bla. Myren og syv’eren,  Arne Jacobsens Ægget og Svanen samt Poul Kjærholms PK24. I dette blogindlæg beskriver jeg processen og ideen bag.

Plakatserien med de tre silhuetter af rytterstatuer i København, der smalter sammen med moderne byinventar, er en viderebearbejdning af et stort udstillingsprojekt på Byens Hegn. Plakaterne er trykt og til salg.

Hvert år offentliggør den internationale plakat-konkurrence Poster for Tomorrow et emne der er relevant for hele verdens udvikling. Et fantastisk initiativ og en mulighed for at gøre en forskel samt finde inspiration til plakatdesign. Jeg deltager meget gerne i denne hårde men relevante konkurrence og viser her tre eksempler på løsninger gennem årerne. Fra venstre: Right to Healthcare (2015 – hvor min løsning blev sortlistet), Freedom of Movement (2017) og Work right (2014).

Jeg deltager gerne i plakat-konkurrencer, hvis emne giver mening, når tiden er til det, eller hvor jeg mener, at kunne byde ind med en god idé og udførsel. De tre eksempler her er for hhv. Kulturhavn, Think-Eat-Save-organisationen og for Amnesty International i forbindelse med organisationens 50 års jubilæum.

I sjældne tilfælde er det muligt at inddrage begge af plakatens sider, som er et gennemgående koncept i en serie plakater fra Designed Learning.