< Underviser og vejleder

Vores omgivelser er fyldt med farver, men det er sjældent, at vi er bevidste om dem. Dette er først og fremmest en iagttagelsesopgave, der styrker fokus på farver, får så snart du har fokus på en bestemt farve, dukker den op overalt. Det er en oplagt foto-safari-opgave, for allerede efter 10+ fotos, vil mobilens fotogalleri fremstå meget overbevisende. Der er mange muligheder for at  udvide og niveaudifferentiere opgaven i felten; “Hvem finder først 10 turkise ting”, “find et motiv der indeholder et komplimentær-farvepar”, osv.

Ud  over opgaven at finde de farverige motiver, er der nogle fototekniske discipliner (vinkler, beskæring, osv) at gennemgå for at opnå det bedste resultat.

Helt optimalt er det, hvis deltagernes fotos kan blive printet, så de kan blive vurderet og  sorteret samt arrangeret i forhold til hinanden  inden for  samme farvekategori … og ikke mindst ifh til de andre (gruppers?) farver.

Fra et større farveforløb på Farum Lilleskole – et tværfagligt projekt for både ind- og mellemskolingen gennemført med Ulla Korgaard. (Foto: Ulla Korgaard)

Som designer og kunstner har jeg selv udført denne opgave, bla. med kunstnergruppen LadiesDrawingNight Cph, hvor vi lavede et 3×21 m stort værk med over 900 fotos: Sydhavn i Farver. Værket har sidenhen fået en ny form (som trekantede søjler i stedet for en ophængt flade) og står i Sydhavnen, uden for Aalborg Universitet.

(Foto: Ebbe Forup)

Ring eller skriv for at høre nærmere om muligheder ifh. til netop jeres udgangspunkt (målgruppe, tidsramme, antal deltagere, osv).
Tlf.: 60940031 – kontakt@christinabruunolsson.dk

Det er muligt at være to+ undervisere på opgaven. Underviserne vil være deltagere fra Ladies Drawing Night Cph.