Fotobog: Øjeblikke

I 2009 besøgte min far, Fotograf Tom Olsson, en billedkunstskole. Det kom der denne bog ud af.

Indledende tekst til bogen:

“Der er særlige steder og særlige erkendelser, som man ikke kan nå uden kunst. Og der er særlige steder, hvor man kan komme hen og se kunsten blive til. Jeg har besøgt et af disse steder. Her fik jeg lov til at fotografere kunstnerne i aktion og deres kunstværker, mens de blev til. De mennesker, du kan møde i denne bog, er vidt forskellige skæbner. Deres kunstneriske brændstof er forskelligt. Men de har det til fælles, at de brænder for kunsten. De kan faktisk ikke lade være med at lave kunst. Faktisk elsker de kunsten så meget, at de er villige til at skippe den daglige velbetalte trummerum for at lave kunst. Kunstnerne i bogen har entusiasmen og skaberkraften til fælles. Og så deler de sulten efter det magiske øjeblik, hvor kunsten går op i en højere enhed: Når et billede er kunstnerisk færdigt. Når det lykkedes, og kunstneren har ramt sit udtryk. Det er disse magiske øjeblikke, jeg har forsøgt at fange med mit kamera. Bogen er ment som et øjebliksbillede. En række sanselige glimt og penselstrøg opfattet af en besøgende i atelieret.”    Af Fotograf Tom Olsson