Den internationale Arkitektforening (UIA) står bag den internationale konkurrence; ”Golden Cube Award” som hylder projekter med formidling af arkitektur til børn.

Der er i alt fire kategorier:
1. Audio-visual Media (films, audio-visual educational material, web sites)
2. Written Media (books, magazines, non audio-visual educational tools)
3. Institutions (organisations, institutions, museums…)
4. Schools (directors, teachers, students)

Hvert deltagende land nominerer et projekt i hver kategori, og bogen ”Se dig for – 100 hverdagsmotiver” er af den danske jury nomineret i kategorien ”Written Media”.

Hvordan kan denne bog inspirere til arkitektur, tænker du måske? Først og fremmest er det nødvendigt at se sig omkring, for at finde inspiration til at skabe nyt. I dine nærmeste omgivelser er der både byrum/inventar/objekter udviklet af mennesker, der er naturen som på æstetisk og ingeniørmæssig vis overgår mennesket. Overalt er farver, former, linjer, lys, skygge, strukturer, situationer … ja selv mennesker, hvis behov og konkrete proportioner er afgørende for udviklingen af ny arkitektur. Det er derfor først og fremmest vigtigt at kunne iagttage verden omkring sig. Og det hjælper de 100 forslag til emner og opgaver til i denne bog.

Juryen udtalte bla.:
"En fantastisk, brugervenlig lille læringsbog, som alle kan have glæde af."
"Den er en fornøjelse formidlingsmæssigt og er forbilledligt bygget op – interessant, velskrevet og fint disponeret."
"Den arbejder med den skærpede opmærksomhed – at åbne øjnene for detaljer i hverdagen."

Find mere inspiration på FB-siden Se dig for, på Instagram under min profil Christina Bruun Olsson samt #sedigfor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.