Billedet er taget i oktober af en ægte østerbroer: Fotograf Frederikke Brostrup

Snageri sat i system

I godt et års tid har jeg gået med tanker om at lave en serie billeder med udgangspunkt i tilfældige forbipasserendes taskeindhold. Pludselig opstod en anledning, da 21 m. på metrobyggeriets Byens Hegn blev ledige på Østerbro, og den modige fotograf Ebbe Forup var frisk på ideen. Missionen forløb en solrig søndag i maj i lokalområdet omkring hegnet, og sikke en dag – vi fik virkelig nogle skønne tasker i kassen! Een af dogmereglerne; at hver mandala kun måtte tage ca. 15 min. at lave, gjorde, at der skulle tages hurtige beslutninger i det lille interimistiske studie bygget op til lejligheden, og trods mandalaens stramme, symmetriske karakteristika er elementerne spontant lagt ud og fordelt på det hvide pap.

Taskernes indhold blev lagt ud på det sorte klæde. Derefter blev tingene omsat til mandala-mønster på det hvide pap og affotograferet. Hele processen tog ca. 15 min.

 

Ved første øjekast forestiller de store 2 x 2 m billeder helt abstrakte mandalamønstre. Ved nærmere eftersyn vil de forbipasserende opdage, at mønstrene er konstrueret af hverdagsting som bla. kuglepenne, mønter, piller, nøgler, boner, tyggegummi, kreditkort, høretelefoner, mobiler, o.lign. Ud over de gængse ting indeholder hver taske også noget specielt, som skiller den ud fra de andre, bla.; diabetiker-udstyr, en bog, en handske, gaffel, osv. Nogle mandalaer er sammensat af flere tasker; et kærestepar, mor og datter, osv. Detaljerigdommen er stor, så cykel- og gangstien langs med metrohegnet i Krauseparken på Østerbro er perfekte omgivelser, så forbipasserende kan stoppe op og tage sig den tid der skal til, for at få det hele med.

Slik og knækkede brillestel viste sig at være fællestræk for disse to tilfældige kvinder på hhv. 14 og 54 år.

Se flere mandalaer under min portfolio.

Hverdagens skønhed

Projektet har i den grad været et eksperiment, for selvom konceptet var nøje udtænkt, var det ikke på forhånd givet, om det var muligt at overtale folk på gaden til at låne deres private taskeindhold til dette formål. Ej heller var det givet, om taskeindholdet kunne bruges til at lave interessante og forskellige mandalamønstre ud fra. Men det viste sig at diverse bekymringer blev gjort til skamme. Vores idé og budskab var klar og tydelig: at de ting som vi omgiver os med og opfatter som visuelt ligegyldige, da de typisk er forbeholdt en specifik handling, kan fremstå som visuelle skatte, hvis de ses gennem andre briller og får lidt opmærksomhed.

Vi var derfor meget glade, da projektet blev nomineret som 1 ud af de 10 bedste i 2017. Se alle 10 nominerede her.

I en tråd på FB tog fem, friske kvinder promte en intern udfordring op og postede billeder af deres taskeindhold. I modsætning til vores konstruerede mandalaer afspejlede disse shots ægte og rå hverdagsdogme tilføjet pudsige tekster som “tasken bærer præg af falsk strubehoste, massiv forkølelse og indeholder derfor både slimopløsende piller, slik og kleenex i rigelige mængder, “tasken bærer præg af det skrald, der oparbejder sig på en 2,5 times tur hjem fra Sverige” og “jeg opererer pt. med en midlertidig taske, da min rigtige blev indsmurt i insektgift (ved et uheld! Ikke for at udrydde myrerne)”. Virkelig underholdende læsning og snageri på højt antropologisk plan og taskeindhold der gav kløe i mine fingre, for hvem ville ikke have lyst til at dykke ned og se nærmere på disse skatte?:

Et opslag på Facebook om ferniseringen af Mandala-antropologi inspirerede 5 kvinder til at dele billeder af deres taskers indhold.

 

Et koncept med muligheder

At omsætte taskeindhold til mandala-mønstre er en interessant måde at portrættere mennesker, for man kommer helt ind i det mest private rum samtidig med at anonymiteten er sikret i de neutrale rammer, som mandalaen er bygget op over. Der er mange spændende muligheder for at udfolde konceptet på steder hvor der kommer forskellige mennesker. I efteråret 2017 fik vi mulighed for at gentage projektet Mandala-antropologi på Københavns Universitet i en endnu større skala, omfangsmæssigt. Det kunne være spændende at afprøve det på et hospital for at portrættere forskellige typer patienter (incl. evt. remedier ifm. deres sygdom), stationer og lufthavne portrættere personer med forskellig geografi, kultur, osv. Nu hvor de praktiske, mere logistiske benspænd er prøvet af og bevist mulige (fotografering uden for studie, mandala-konstruktion på tid, osv), er det blot at tænke ud af boksen 🙂

 

……………………………………….

Udstillingen er støttet af:

Byens Hegn og Bella Skilte

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.