Det er nu små to måneder siden, at jeg temmelig overrasket skrev blogindlægget Designer – du er ikke længere kandidat. Der er sket en del siden, så dette indlæg er et forsøg på at samle nogle af de artikler, cases og kommentarer, som er dukket op i kølvandet af indlægget, og som jeg har haft adgang til. Kommentér meget gerne herunder, hvis du ønsker at supplere med viden eller indsigter.

 

Ingen kandidat – ingen adgang til undervisnings- el vejledningsaktivitet

Da jeg skrev førstnævnte blogindlæg, var jeg netop blevet oplyst om, at jeg ikke kunne undervise på et kursus på Designskolen (KADK), som jeg først var arrangeret til. I den forbindelse fandt jeg desuden ud af, at en statsdokumentation fra Kulturministeriet var blevet ugyldiggjort, og at jeg aldrig har haft en uddannelse svarende til en kandidatgrad på 5 år. Hvad havde jeg mon så? Et 5-årigt kursus? Var jeg såkaldt ufaglært? Og udover at jeg ikke længere kunne undervise/vejlede på Designskolen, hvilke konsekvenser havde det mon så, at denne åbenbart ikke eksisterende titel var blevet trukket tilbage?

Det viste sig, at historien havde interesse for rigtig mange mennesker. Blogindlægget blev de efterfølgende dage læst af mange tusinde mennesker og læses stadig af rigtig mange dagligt. Jeg er blevet kontaktet personligt via opringninger og mails og har forsøgt at følge diskussionen så godt som muligt på diverse sociale medier. Mange designere undrer sig ligesom jeg over, at de ikke længere er værdige til at undervise kommende designere. Men det viser sig, at den akademiserende udvikling har langt mere vidtrækkende konsekvenser …

 

Ingen kandidat – ingen PH.D-stilling

Designer Drude-Katrine Plannthin (Designskolen 1994) var hurtig til at kontakte mig, efter at have læst mit indlæg. Hun har i mange år ville skrive en ph.d., men har gentagne gange løbet panden mod en mur, fordi hun ikke har et godkendt kandidat-niveau trods både sin 5-årige designuddannelse, en del efteruddannelse, erhvervserfaring og dyb indsigt som frontløber indenfor sit interesseområde; bæredygtighed og etik i tøj- og tekstilbranchen, undervisnings- og formidlingserfaring, mv. Drude er ikke en såkaldt udøvende designer, hun er teoretiker, analytiker og formidler og har en klar forskningsprofil. Kan hun ikke gå den vej, er alternativet i princippet et rengørringsjob. Hun er hverken titelrytter eller kultursnob, hun vil blot arbejde med det område som hun er uddannet og er god til.

 

KRONIK

Drude og jeg skrev en kronik til Politiken, som blev udgivet d. 22. juli 2016. (Den kom desuden senerehen på Forbundet for Arkitekter og Designeres hjemmeside). Udover vores egne, konkrete situationer (at vi ikke længere kan være eksterne undervisere og vejledere eller få en ph.d.-stilling), var vores formål bla. at prioritere, at design er en af danmarks vigtigste eksportvarer og at dansk design i flere årtier har nydt og fortsat nyder international anerkendelse. Ved at degradere erfarne, danske designere, fortæller vi omverden, at dansk design ikke er noget værd. Danmark bør krumme tæer over behandlingen af en stor, værdifuld mængde designere. Og det er til grin at kræve, at de tager en 2-årig master til den nette sum af kr. 130.000.- for at kunne tage denne titel til sig. Designernes store erfaring og aktiviteter i erhvervslivet bør kunne omsættes i en form for merit-ordning, så det svarer til det påkrævede ECTS-point. Og helt overordnet bør designbranchen stille sig spørgsmålet, om vores fag skal ligge under for en så rigid akademisering, at det vil gå ud over kvaliteten? Vi to kronikører er ikke imod forskning. Vi ønsker en både-og løsning, ikke en enten-eller, som udviklingen tager os hen imod.

 

ARTIKEL nr. 1

D. 27. juli udkom første artikel i en række på Journalisten.dk; Man akademiserer et håndværksfag i en grad, som er forkert. Her udtaler kontorchef Peder Michael Sørensen fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, bla.: “Designuddannelsen blev først en officiel bachelor- og kandidatuddannelse i 2011. Derfor har Christina Bruun Olsson, som er uddannet i 1999, ikke en kandidatgrad”. Der står desuden, at “Peder Michael Sørensen afviser, at Christina Bruun Olssons kandidat pludselig ikke længere er en kandidat. Han mener ikke, brevet fra 1999, som hun henviser til, dokumenterer, at hun har en kandidatuddannelse”.

 

ARTIKEL nr. 2

D. 27. juli udkom endnu en artikel på Journalisten.dk; Faglig ansvarlig: Nye krav afskærer os fra de bedste undervisere hvor faglig ansvarlig på bacheloruddannelsen for Visuel Kommunikation, Elias Stenalt Werner, bla. siger, at de nye kvalifikationskrav grundlæggende er en forkert måde at se designfaget på. “Designfaget er ikke et bogligt fag – det er først og fremmest et praktisk fag. Det underkender man ved på den her måde at definere kvalitet ud fra eksamenspapirer, frem for at se på, hvad folk kan”. “Jeg har overhovedet ikke noget imod, at der kommer en akademisk faglighed. Men det er bare ikke kun et akademisk fag. Designfaget har meget stor vægt på, at det også er praktisk erfaring, og det giver enorme begrænsninger, hvis alle vores praktiske undervisere også skal have en kandidatgrad,” udtaler han i artiklen.

Jeg selv har modtaget mange kommentarer fra personer, der har deres gang på designskolerne, som alle lyder i stil med denne: “Jeg oplever designfagligheden ikke støttes, respekteres samtidigt med at andre fag tilegner sig designfaglige begreber og metoder … design thinking vokser ud af designfaget men vi designere bliver skubbet til side af universitetsuddannede snakkehoveder der overtager vores uddannelser”.

 

RADIO

D. 28. juli var Drude-Katrine Plannthin og designer Gunnar Näsman i Radio 24/7, hvor også rektor for designskolen Lene Dammand Lund var inviteret i studiet. Hør hele udsendelsen her. Gunnar, som oprindeligt er uddannet som møbeldesigner men i dag underviser på KEA, nævner bla, at stillingsstrukturen har gjort, at “jeg rangerer lavere end f.eks. designingeniørerne på DTU som tog afgang samme år som mig” … “Vi er blevet til proletariatet i designbranchen”. Drude fortæller om sin konkrete situation og Lene nævner, at der er alternative veje til at få en ph.d-bedømmelse, nemlig en såkaldt kunstnerisk virksomhedsbedømmelse, og nævner, at hvis f.eks. Olafur Eliasson ønsker at søge et ph.d.-stilling, så vil han kunne få en sådan ved at fremlægge alt sit arbejde. Hun understreger i øvrigt “Jeg kan slet ikke genkende det med at i har fået frataget værdien af jeres uddannelse eller at man er blevet degraderet eller fået frataget sin titel … man har aldrig haft en kandidat“.

Kommentarer fra FB lyder bla: “Jeg synes ikke, at Lene Dammand Lund’s pointe omkring, at det ikke er en nedgradering, er (praktisk) valid, men nærmer sig ordkløveri: Når man ‘opgraderer’ nyligt uddannede til kandidater, sker der nødvendigvis en nedgradering af dem, der ikke har denne titel (alene fordi den ikke fandtes, da de uddannede sig)”.

 

ARTIKEL nr. 3

D. 8. august udkom den tredje artikel på Journalisten.dk; Nu kan man undervise på Designskolen uden kandidat i to år, hvor Lene Dammand Lund kan fortælle, at uddannelserne har fået en midlertidig dispensation ifh til ansættelse af ikke-kandidater. Hun fortæller, at skolen har svært ved at finde kvalificerede ansøgere nok til deres underviserstillinger, efter at kravet om kandidatniveau er indført. Da det kun er designere, som er uddannet efter 2008, som nu lever op til kvalifikationskravet, er der simpelthen for få at tage af. “Det er en rigtig god start. Det er nok ikke den fulde løsning, men det giver os tid til at finde en”, siger hun. “Man kan for eksempel bruge et halvt år på en tillægsuddannelse, som opkvalificerer ens kompetencer, så alle – både myndigheder og fagforeninger – anerkender, at hvis man har taget dette fag, er man kandidat. Så har vi løst problemet,” siger hun i artiklen. Efter radioudsendelsen skriver hun i øvrigt i en mail: “Når vi er kommet videre med en løsning, vil vi annoncere det bredt.”

Hvis denne debat har gjort, at vi er gået fra at skulle tage en 2-årig master af en værdig af kr. 130.000.- til et halvt års supplerende tillægs-uddannelse (til en ukendt værdi i kr.), for at opkvalificere os, er vi måske nået et stykke af vejen? Jeg ved det ikke, det kommer vel an på, HVAD det er vi skal undervises i det halve år, så vi ikke spilder tid og penge?

Som en FB-kommentar lyder: “Det vil være interessant at høre hvori forskellen på uddannelsen fra før 2003 og til i dag ligger – på hvilken måde er niveauet højnet? … Lidt transparens ville være fantastisk.”

 

Er danske akademiske grader mon det værd de påstår?

En designer har på Facebook har skrevet flg. historie:

“Ud fra de to års indhold på KADKs master, er jeg usikker på om dette også vil blive opfattet som en master udenfor Danmarks grænser, selvom de skriver at den er svarende til 60 ECTS point. Jeg kender en række af de undervisere som står for masterprogrammet indenfor illustration på universiteterne i USA … jeg er spændt på om de vil godkende indholdet af KADS’s masteruddannelse, som en mastergrad …. eller om titlen bare er en dansk opfindelse uden værdi udenfor landets grænser.” Desuden skriver han; “Tilbage i 2001 stod jeg på Art Center College of Design med min oversatte Bachelorgrad fra Designskolen i Kolding, og fik at vide at uddannelsens indhold på ingen måde svarede til det man forlangte af en Bachelor i USA … den situation ønsker jeg ikke at stå i igen, så hvis jeg skal bruge lang tid og betale en masse penge for at få en ‘rigtig’ mastergrad, så vil jeg også være sikker på, at den er det”.

 

Ingen bachelor – ingen kandidat

En anden designer fortæller her sin historie:

Hun blev uddannet i 1990 efter 4 år på Designskolen (dengang Skolen for Brugskunst). Efter 27 års erhvervserfaring ønskede hun at supplere med en kandidat-uddannelse fra ITU. Hun kom ikke ind på uddannelsen, fordi hun ingen bachelorgrad har (en sådan titel var jo ikke opfundet da hun blev uddannet). Hun kan ikke få godkendt en dispentationsansøgning, hvor hun har forsøgt at omsætte sin uddannelse og efterfølgende aktiviteter gennem årerne til ECTS-point. Med hendes nu 52 år, er hendes eneste mulighed derfor at søge ind på Designskolen igen og tage den 5-årige uddannelse helt fra start – igen. Eller hun kan undlade at efteruddanne sig. “At en SU-berettiget uddannelse ikke er mere værd end et kursus på aftenskoleniveau, kan ikke betragtes som rimeligt endsige samfundsmæssig fornuftigt”, skriver hun. Læs her hele hendes beretning i kommentarfeltet.

 

Forskning har altid fundet sted i designbranchen – her behøves ingen bogholderlogik!

Bernt Petersen (bla. arkitekt, møbelsnedker, lektor og forfatter) har ligeledes skrevet. Han er gennem årerne blevet tildelt adskillige priser og har blandt flere tillidsposter været formand for Nævnet for Designuddannelserne (1988-93), hvor man lavede en indstilling til et lovforslag til udvikling af designuddannelsen i en forskningsbaseret retning. I indstillingen stod der bla.:

“Der findes mange eksempler på, at udviklings- og forskningsarbejder har haft betydning inden for designområdet, har dannet alment kulturelt grundlag og skabt nogle langsigtede perspektiver med såvel kulturelle som produktionsmæssige aspekter. Man kan f.eks. nævne: Poul Henningsens banebrydende arbejder med belysning, Kaare Klints systematiske registrering af boligens opbevaringsbehov og de menneskelige mål, der skabte grundlag for mange af Børge Mogensens opbevaringsmøbler …”

Han skriver endvidere, at på baggrund af nævnets indstilling, blev der faktisk udarbejdet et lovforslag, der tog udgangspunkt i designområdets behov og forudsætninger, idet man måtte erkende, at de nævnte eksempler på forskningsarbejder havde fundet sted og var anerkendt i udlandet. Lovforslaget blev dog desværre aldrig vedtaget på grund af den siddende regerings afgang. “Den manglende anerkendelse har haft katastrofale konsekvenser for designområdet … Vi er havnet i en trendforskning, som er trivialitetens ligegyldige udsagn” skriver han.

 

OG hvad med designerne ude i erhvervslivet?

En stor del af debatten i medierne har indtil nu primært beskæftiget sig med ansættelsessituationen på designuddannelserne (som underviser og som ph.d), uddannelsens kvalitet uden designere som undervisere og vejledere samt om hvorvidt statsdokumentationen var ægte eller ej.

Den anden vinkel, nemlig de designere der fungerer i erhvervslivet, udvikler produkter og repræsenterer designfaget, ikke mindst i udlandet, er en meget vigtig vinkel, som jeg håber, også vil blive belyst og diskuteret. Problematikken handler om det store billede; dansk design som brand og om den enkelte designers daglige udfordringer med sin titelløse uddannelse; manglende anciennitet, problemer ved lønforhandlinger, fondsansøgninger, kontakt med udlandet (ifgl KADKs oplysninger, er 20% af dimittenterne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser beskæftiget i udlandet. Det er næsten dobbelt så mange som på universiteterne).

Drude oplever, at mange designere har skrevet til hende privat, da de er bange for, at det skader deres ry og rygte at gå offentligt, efter den nye lovgivning. “Jeg er blevet kontaktet af designere og undervisere over hele landet som føler sig i klemme på flere områder. De udtrykker stor frustration, vrede og afmagt over systemet eller egen situation”.

Jeg mener, at det er en problematik der rækker langt ud over situationen på selve uddannelserne og brancheorganisationerne og fagforeningerne bør komme på banen nu og tale designbranchens sag.

HK, DJ, FAOD, K&D, Dd … er I mon på banen og orienterer i os? Jeg kunne godt tænke mig, at I og politikerne snakkede sammen og melder fælles ud på vegne af designbranchen. Hvad vil Danmark med designindustrien? Det er underordnet hvor designeren er uddannet henne og i hvilket forbund eller organisation designeren er medlem i. Det er i fælles interesse at få klarhed over det akademiske dilemma. Kjeld Ammundsen, tidligere rektor på Designskolen (1990-1999), skriver i en note på FB: “I må ikke løbe panden mod muren enkeltvis. Der er en historik som de ikke kan skubbe til side. Slut jer sammen”. “Det er skadeligt for hele branchen og dens historik/fundament”, lyder en anden FB-kommentar. Elias Stenalt Werner skriver det meget kort og klart på FB: “Designfaget er allerede dødt i det øjeblik man vægter titler over evner.”

Her afslutningsvis et par fantastiske citater fra LinkedIn:

“Alle lovpriser jo den designkultur som er skabt i Danmark – og som vitterligt er væsentlig bidragyder til eksportindtjeningen og er en forudsætning for produktudvikling i alle brancher”.

“Designerne er vigtigere end nogensinde, og jeg tror, der påhviler mange af os en stor opgave at forklare dette. Det er vigtigt at alle bidrager til artikler, argumenter og eksempler på hvordan design skaber problemløsninger, betydning og velfærd-også økonomisk set”.

 

16 Comments

  • Tak for denne rigtig gode gennemgang. Jeg mangler dog stadig at få at vide hvorfor. Hvorfor har man i forbindelse med en opgradering af en uddannelse laver en nedgradering (læs: udgradering)? Hvem er det, der så tanke- og taktløst har frataget os vores muligheder? Man kan hurtig hænge den daværende undervisningsminister (der vist selv havde et par problemer med sine uddannelsmæssige kvaliteter), men der må ligge et stykke forarbejde, nogle høringer mm hvor nogen har snorksovet, være lige glade eller bevidst har ville os det skidt. Og ærlig talt, jeg vil ikke risikere at stemme på en folkevalgt – hverken i min brancheorganisation, i min fagforening eller for den sag skyld til et folketingsvalg, som har stemt/talt for for denne her lov/bekendtgørelse. Vi skal selvfølgelig arbejde fremadrettet for at ændre på vores situation, men det er altså også nødvendigt at finde ind til årsagen/forklaringen og de involverede i denne beslutning. KADK’s rektor er den eneste, som siger lidt (Radio 24/7). Og hun slippe med afsted med at udtale nogle forblommede ord om at, det er godt at videreudvikle en uddannelse. Det kan ingen jo være uenige i – men det skal da ikke ske på bekostning af vore andres job- og uddannelsesmæssige muligheder. Eller retter mangel på samme.

  • Findes der fortilfælde, hvor andre uddannelser bagudrettet er blevet nedgraderet på samme måde? Er det almindelig praksis, eller er det her noget helt nyt? Og kan det virkelig være rigtigt, at man lovligt kan gøre det med et pennestrøg?

    Jeg er med på at man kan opgradere og udvikle uddannelser, så de følger med tiden. -Men det er da et lidt gustent perspektiv, hvis man ikke kan være sikker på at den uddannelse man gennemfører bevarer dén værdi, den havde på det pågældende tidspunkt.

    Mvh Line, nyslået ufaglært kursist i industrielt design i årene fra 1999-2005

  • Tak for jeres kommentarer Elisabeth og Line

    Gode spørgsmål, som det vil være rart at få besvaret. Jeg tror en stor del af forvirringen og bekymringerne går på at der er så lidt information og at systemet er uigennemsigtigt?

    Måske er det en idé med et møde hvor alle designere fra de forskellige brancheorganisationer, fagforeninger, hjørner af branchen, med forskellige erfaringer, uddannelser, osv kan mødes og drøfte det igennem sammen med repræsentanter fra ovennævnte samt politikere? Det kunne være rart at få belyst hvor stort problem det reelt er og derefter om det kan løses. Hvad man har gjort i andre brancher, som er blevet akademiseret og lære af evt konsekvenser?

    Elias Stenalt Werner skriver på FB i dag: “Den her debat er vigtig, og ikke kun hvis man er designer. Vi vil så gerne som samfund være innovative og på forkant, men vurderer i praksis hinandens evner ud fra titler og formalia …”

    Det er nok naivt at tro, at vi kan gå imod og standse akademiseringen i designuddannelsen, og det skal vi nok heller ikke. Det har en værdi i sig selv. Men at fokusere på titler – fremhæve nogen og dermed nedgradere andre – tror jeg ikke er klogt. Tænk om en læge kunne blive degraderet til en sygeplejerske, blot fordi det er mere end 10 år siden han blev færdiguddannet? Lægen bevarer da sin titel, selvom der er en konstant rivende udvikling indenfor hans branche!

  • Man kan altid skrive en PhD, uanset om man har en uddannelse eller ej.

    Spørgsmålet er, om man kan få den financieret. Jeg véd tilfældigvis, at ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet koster det 40.000 at få taget en PhD-afhandling i betragtning, hvis man kommer ‘udefra’. Jeg véd ikke hvad Kunstakademiet kræver (eller designskolen i Kolding). Så, det er altså ikke umuligt 🙂

    Kh David

  • “Findes der fortilfælde, hvor andre uddannelser bagudrettet er blevet nedgraderet på samme måde?”

    Sagen er jo, at folk, som har taget uddannelsen senere er blevet ‘opgraderet’ i takt med at uddannelsen og dermed den studerendes krav er blevet det.

    Designuddannelsen var før 2003 IKKE akademisk baseret. Det er den blevet med tiden. Jeg vil endda sige, at 2003 er tidligt sat. Prøv at gå på uddannelsen nu – og mange ting er lavet helt om og, der er helt andre krav til at kunne argumentere for sit produkt.

    Spørgsmålet er jo, om ALLE der har gået på Danmarks Designskole, Skolen for Brugskunst og Kvindernes Tegneskole skal akredditeres en akademisk titel. Og det er jeg simpelthen uenig i, selvom jeg vil unde alle mennesker det bedste.

    Kh David

  • Kære David

    Mange tak for dine kommentarer.

    Hvad angår PhD som så meget andet, ja, så kan man naturligvis betale sig fra en sådan mulighed. Hvis man har råd til det.
    Jeg fik i øvrigt forleden fortalt, at mange arkitekter med uddannelse fra før kandidat-titlen blev indført, er sikret denne afgørende titel, hvis blot man siden studietiden har været medlem af Arkitektforeningen. Melder de sig derimod ud, har de ikke titlen længere. (En sådan titel er altafgørende, hvis du vil deltage i internationale konkurrencer.)

    Hvad angår din anden kommentar; Du har naturligvis ret i, at vi ikke er uddannet kandidater hvis vi er uddannet før kandidaten blev indført. Spørgsmålet er om vi med vores 5-årige uddannelse, mange års erhvervserfaringsamt diverse efteruddannelse, har opnået et tilsvarende niveau, så vi også kan få en titel, der afspejler dette niveau, HVIS vi skal bruge den? Og da det altoverskyggende system nu engang hedder bachelor/kandidat, bør vores aktiviteter kunne meritoverføres til dette. For nogens vedkommende er det muligt, at de skal supplere med noget teori for at kunne opnå denne kandidat-titlen. Men jeg mener ikke det er ok, at alle skal gennem enten en 2-årig master til kr. 130.000.- eller søge ind på en 5-årig designudd. på Designskolerne på ny. For mit eget vedkommende har jeg været vejleder for både bahelor- og kandidatstuderende de sidste par år, og mener ikke at jeg har nogen problemer med at følge med.

    Og hvofor skal vi så have denne titel, spørger du. Mange designere lever med sikkerhed fint uden. Men det kan være altafgørende f.eks. hvis man vil læse en ny kandidat (for man har jo ikke en bachelor), vil søge en PhD-stilling (for så kræver det en kandidat), skal søge fonde, arbejde med udlandet, osv.

    Vi troede alle, at vi havde en statsdokumentation fra Kulturministeriet, som netop formulerede, at vores 3-5-årige uddannelse var SVARENDE TIL en bachelor/kandidat. Men den er nu annulleret. Det kommer bag på rigtig mange af os. Jeg selv har indtil nu været aldeles ligeglad med om jeg har en titel eller ej. Men det kan få vidtrækkende konsekvenser for mig nu, og det viser sig at være katastrofalt for rigtig mange, at de ikke længere kan bruge papiret fra Kulturministeriet.

    Forestil dig, at det nuværende system erstattes af et helt nyt om 15 år, og at bachelor/kandidat-graden ikke længere kan bruges eller omsættes. Det er en lidt skræmmende tanke. Jeg mener, at det er nødvendigt, at man kan stole på værdien af den uddannelse, som man selv og samfundet har investeret i. Jeg mener ikke, at systemet er holdbart, når f.eks. en arkitektbranche skal snige sig uden om problemet som beskrevet ovenfor?

    Hilsen fra Christina

  • Kære Christina

    Har arkitekterne ikke kunne kalde sig cand.arch i mange hundrede år efterhånden? Jeg er ikke sikker, men netop arkitektuddannelsen er jo en ‘gammel svend’ i dette tilfælde.

    Jeg håber virkelig der kommer et opgraderingskursus, som udbydes – ihvertfald næsten gratis. Det er klart, at ellers er der en masse viden, der vil gå tabt i uddannelsessystemet. Men omvendt er det også nødvendigt, da jeg selv har oplevet, at undervisere på skolen simpelthen ikke helt har begreb om den ‘nye’ akademiske tilgang – men istedet har en pragmatisk og/eller kunstnerisk indgangsvinkel.

    Kh David
    –

  • Alle er velkomne til at skrive herinde med nyt om sagen. Hvad jeg kender til af aktivitet er flg to:

    I uge 34 holdt Visuelt Forum i Dansk Journalistforbund møde med deres medlemmer om situationen. Dejligt med sådanne initiativer til at samle branchen for orientering og debat.

    Jeg er desuden netop blevet orienteret om at Teknisk Landsforbund er gået ind i sagen og skrevet et åbent brev til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Spændende hvad svaret bliver:
    https://tl.dk/om-os/aktuelt/nyheder/2016/august/alle-skal-kunne-undervise-paa-designskolen/

  • Har netop modtaget en meget interessant mail med en vinkel, som jeg ikke før har været opmærksom på:

    “Jeg vil bare helt kort pege på det mærkelige i, at der også er forskel på værdien af din uddannelse, mellem de forskellige Ministerier;

    Hvor du ikke kan blive ansat på Kunstakademiets Arkitekt-, Konservator- eller Designskole med den uddannelse du har, kan du godt blive ansat på Kunstakademiets Billedkunstskoler.

    Begge institioner er videregående uddannelser på 5 år og de har begge forsknings forpligtigelser. Forskellen er at den ene hører hjemme under Undervisningsministeriet og den anden under Kulturministeriet.”

    Mon nogen kan komme med et fornuftigt svar på denne skævvridning?

  • Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Anne Katrine G. Gelting; Cand. Arch og Ph.D.

    Hun har kontaktet FAOD vedr designbranchens og -uddannelsernes akademiske udfordring. Hun skriver bla. flg, som jeg mener er en MEGET interessant vinkel på debatten (herunder udvalgte punkter i mailen):

    “Design bliver ofte til noget der snakkes om, beskrives og kategoriseres af antroploger, cand. hum og civil-ingeniører, men den design-uddannede praktiker har sværere og sværere ved at komme ind og forme uddannelserne ud fra praksis.
    (…)
    Når man overflytter en stillingsstruktur fra universitet til en design-uddannelse, skal man sikre en naturlig transformation og tilpasning af stillingsstrukturen til den virklighed, der kendetegner designpraksis. Sådan som det er nu, bliver designuddannelserne og designfagligheden tilpasset et meget smalt syn på hvad viden er og hvordan den bedst genereres
    (…)
    I skal kæmpe for at praksisviden dyrkes og skrives ind i bekendtgørelsen, ikke kun for at forsvare medlemmer med manglende kandidat, men som et forsvar for praksisbaseret viden i designfagligheden.
    (…)
    Det er fint, at design uddannelserne overgår til en reel 3 plus 2, stillingsstruktur, men problemet er, at den flyttes uforandret fra universitetet og plantes over i en designfaglig kontekst, hvor også praksis og kunstnerisk udvikling er vigtig. Viden genereres ikke kun via forskning internt på skolen, men er i høj grad også forankret i praksis uden for skolen.”

    FAOD (Arne Ennegaard Jørgensen, Direktør) svarer Anne Katrine d. 2. sept.:
    “… har lige fået oplyst, at moderniseringsstyrelsen er indforstået med at ændre formuleringen, så der kommer til at stå noget med, at skolerne ud fra en samlet vurdering kan bedømme lærerne som kvalificerede. Der kan så indgå både kunstnerisk udviklingsvirksomhed (som det så smukt kommer til at hedde) og praksis i den vurdering. Det vil løse alle problemer, og vi er glade for, at styrelsen nu lytter til os.
    Vi foreslår så fortsat, at man tilbyder de tidligere uddannede designer en akademisk overbygning (…)”

    Jeg er glad for at debatten stadig er i fuld gang og at der sker en konstruktiv dialog om muligheder og løsninger. Meld fortsat gerne ind med historier og vinkler som er relevant for debatten, ved selv at skrive i kommentarfeltet her, eller skrive direkte til mig.
    Hilsen fra Christina

  • I starten af september 2016 skrev rektor for KADK Lene Dammand Lund dette indlæg på sin blog, hvor hun svarer på kronikken d 22 juli:
    https://kadk.dk/rektors-blog/designuddannelsernes-nye-stillingsstruktur-er-et-loeft-og-en-udfordring
    Her nævner rektor, at Ministeriet har accepteret en overgangsordning/dispensationsperiode på to år, hvor KADK kan dispensere fra kvalifikationskravet (om at man som underviser skal være kandidat- eller masteruddannet – red.). Desuden lover hun, at der fortsat vil blive arbejdet på en længerevarende løsning for designere påbegyndt uddannelsen før 2003.

    Og her i slutningen af måneden er der kommet denne udmelding fra hende via Design denmark:
    http://www.designdenmark.dk/justering-krav-undervisere-paa-kadks-designskole/
    Her nævner rektor, at der er sket en udvikling i sagen; Designere der ikke har en formel kandidatgrad kan søge om ansættelse, hvis de har kompetencer på kandidatniveau. Der skal nu arbejdes på, hvordan kvalifikationer kan vurderes og omsættes.

    Jeg er stolt og glad over denne udvikling og ikke mindst spændt på hvordan det ender. Mon jeg selv kan blive godkendt? Spændende …

  • I august 2016 blev flg. resolutionsforslag stillet ved Radikale Venstres årsmøde:

    ………………

    Anderkendelse af danske designere (D7)

    Radikale Venstre vil arbejde for at designere, der er dimitterede fra de danske designskoler, før en officiel kandidatstruktur blev indført i 2011, kan få deres 3- eller 5-årige uddannelse anerkendt på linje med den nye bachelor- eller kandidatgrad.

    Begrundelse: Design er en af Danmarks vigtigste eksportvarer, og dansk design nyder international anerkendelse. Hvis Danmark fortsat skal kunne brande sig som en stærk designnation, er det nødvendigt at de etablerede designere, der er uddannet før den nye kandidatstruktur blev indført, har mulighed for at få meritoverført deres uddannelse og erhvervserfaring og dermed opnå en tilsvarende bachelor- eller kandidatgrad. En formel titel som bachelor eller kandidat kan være alt afgørende for mange designere, der f.eks. har aktiviteter i udlandet, ønsker at forhandle anciennitet ved ansættelse og lønforhandlinger eller ønsker at videreuddanne sig

    ………………

    I denne uredigerede YouTube-video kan man høre Karen Melchior argumentere super flot og præcist for forslaget (fra tiden 2:42), som dog desværre blev stemt ned med meget få stemmer.

    https://www.youtube.com/watch?v=5X4P7m_jrCc

    Malene Voigt præsenterer desuden et ændringsforslag (fra tiden 2:35) som handler om lige muligheder for videreuddannelse, så professionsbachelorer har samme rettigheder på kandidatuddannelserne som bachelorer, idet der ikke findes en professionskandidat i Danmark.

  • Hej Anne Katrine

    Hverken resolutions- eller ændringsforslaget blev vedtaget :-/

    Hilsen fra Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.