Det er mig en glæde, her på bloggen at kunne præsentere et kunstværk, som ikke er minimalistisk eller sort og hvidt! Velkommen til en overflod, nej, en hysterisk eksplosion af glansbilleder, perler, glimmer og pallietter. Dette vidunderlige kitch mødte min datter og jeg på Forårsudstillingen på Charlottenborg i weekenden. Et vakuumpakket forår af dimensioner af kunstneren Elin Melberg.

Det første møde med kunstværket var denne temmelig neutrale kasse. Det var svært at forestille sig, hvilket kontrastfuldt mylder af visuelle oplevelser den kunne rumme. Vi iførte os hver de påkrævede paliet-spejl-tøfler og ariverede derefter kunstværket.

Mine mobiltelefon-fotos er absolut ikke kunstværket værdigt. Det vil et forsøg på en beskrivelse heller ikke være. Jeg håber derfor at dette lille indlæg kan pirre nok til nysgerrigheden, så den bliver oplevet live. Både dette værk og resten af en altid inspirerende, provokerende og tankevækkende forårsudstilling.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.