Private skoler

Foreningen Danmarks Private Skoler udarbejder en del materiale for at orientere om og skabe indsigt i privatskoler. Gennem en årrække har jeg haft fornøjelsen af at stå for det trykte materiale med tilhørende billedkoncepter.

I de første fem år blev tryksager rigt illustreret med fotos af børn i forskellige aldre og situationer. Elever fik lov at boltre sig foran, bag og i tekst og grafer. Der er links til pdf’er nederst i indlægget.

I årsberetningen 2017 lod vi os inspirere af et fotoprojekt, som jeg havde udført på Byens Hegn samme forår; Mandala-antropologi – så vi lavede en mandala for hver af foreningens 15 værdiord samt en fællesmandala til forsiden med elementer fra dem alle. Det var en fantastisk spændende opgave – dels at finde på ting til værdiordene, dels finde dem frem og sidst men ikke mindst at konstruere de 16 mandalaer i fotograf Ebbe Forups fotostudie.

I 2018 blev et enkelt element fra forsidemandalaen – den røde tråd – fremhævet og brugt konceptuelt. Med en masse fantastiske børn på forskellige alderstrin fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium fik vi taget en serie billeder med den røde tråd som gennemgående element og det er der blevet en meget vellykket årsrapport ud af.

Årsberetning 2018 (link kommer på så snart den er udgivet)

Årsberetning 2017

Årsberetning 2016

Værdierne gør forskellen

10 fordomme og fakta om Privatskolerne