Fold fantasien ud

Mit oplæg til julemærket 2016 bestod dels af et 50-mærke- og et miniark, dels bud på gavemærker og forskellige typer kort.

Det var min intension at udfordre de klassiske og rigt brugte juletemaer som nissehuer, gran, gaver, sneboldekamp, o.lign. Det overordnede tema var i stedet origami/papirfoldning som indgår i både illustrationer og 3D-foldning af kort. Temaet har stærke symbolikker, bla. at det er muligt at skabe noget fantastisk ud af få midler, og at det kun er fantasien, der sætter grænser. Titlen på serien; ”Her får fantasien liv” var inspireret af julemærkefondens payoff; ”Her bliver børn – børn igen”. Papirmaterialet er desuden forbundet med jul, pynt, hygge og ikke mindst tid, som er vigtig i samvær med børn.

Her er vist begge ark men også eksempler på frimærker brugt både enkeltvis og i grupper. Sidstnævnte fordi det appellerer til at bruge flere mærker af gangen.

Udover bla. gavekort og almindelige postkort, udviklede jeg to stk. 3D-kort. Det var oplagt at bruge konceptet med papirfoldningen aktivt, så folderne blev rumlige pup-op-kort. Ingen udstansning – kun foldning. For hver gang en fold bliver åbnet, kommer en fugl eller stjerne til syne. Begge kort er foldet ud af 1/2 A4: