Foredrag kan tage udgangspunkt i et specifikt emne eller anledning eller være en generel visuel eller håndværksmæssig inspirations-indsprøjning. Jeg har i over 20 år holdt foredrag for små som store forsamlinger – både på uddannelsesinstitutioner, i fagforeninger, i virksomheder og på afdelings- eller gruppeniveau.

By-vandringer, hvor vi påfører os de “visuelle briller” og har fokus på bla. skiltning, klistermærker, kunst, grafitti, patina o.lign., er en alternativ form for dynamisk foredrag, hvor alle er i bevægelse, hvilket skaber en god dialog. I en gruppe på ca. 10 personer, får vi i fællesskab øjnene op for og diskuterer de mange visuelle detaljer, vi støder på undervejs. Målgruppen kan f.eks. være et design- eller reklamebureau, en intern tegnestue i en større virksomhed, grafisk design-studerende eller blot en gruppe af personer der bliver begejstret over at kunne se. Turene kan have fokus på et specifikt tema, f.eks. udelukkende skiltning, butikvinduernes layout, streetart, o.lign. eller stå åben for al inspiration undervejs.

“Christinas måde at se tingene på er meget ny og forfriskende”

Læs flere udtalelser

Byvandring