I dette efterår har jeg haft spændende besøg af fem undervisere og forskere fra Høgskolen i Oslo og Akershus, HiOA, Kunst og design. De er fra forskellige fagområder men har emnet “Innovativ og praksisnær undervisning” som fælles omdrejningspunkt for deres projekter.

De ønskede en dag med indsigt i den måde jeg tænker på, og hvordan jeg omsætter det til løsninger og ikke mindst undervisning. Og hvad var mere nærliggende end at kalde dagens tema for “Virkeligheden som dogme”?

Dagen, der som altid er meget kortere end jeg kunne ønske mig, bød på alt fra oplæg, en tur med visuelle briller på Vesterbro (kort over ruten herunder) og en række forskellige øvelser, selvstændige som gruppevis.

Det var en stor fornøjelse at møde og udveksle ideer med disse kreative mennesker med formidling på sinde, ligesom jeg selv. Jeg håber, at de kom hjem med en stor portion nye vinkler på og tilgange til deres respektive fag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.