Jeg er målløs – simpelthen! Disse helt igennem vidunderlige små sort/hvide billedserier, fandt jeg, da jeg på Google søgte på navnet Gitte Kath, i forbindelse med gårsdagens indlæg Rute #4. De er lavet af en fransk pige ved navn Mathilde Harmand, og har jeg forstået det franske ret, er de lavet under en workshop med Gitte Kath. Mathilde går på fjerde år på Design & Visuel Kommunikation på Skolen Intuit laboratorium i Paris.
Hun har eksperimenteret med forskellige materialer, bla. sytråd, knapper og bånd. Hver af materialerne er brugt i 4 små kvadratiske kompositioner, samlet på en kvadratisk planche, der igen er pakket som en helhed i en æske så elegant udtænkt, at jeg får gåsehud!
Jeg kan godt se, at det er smukt og harmonisk – men hvorfor er det SÅ sublimt set gennem dine visuelle briller? Så altså, ordmennesket bliver med andre ord nødt til at spørge efter forklaringen: Hvorfor så genialt udtænkt, at du får gåsehud?
Jeg er glad for at du spørger 😉
Først og fremmest skal jeg lige understrege at ovenstående løsning udelukkende er en øvelse i at lave kompositioner og et eksperiment i brug af materialer. Der er altså ikke tale om grafisk design som formidlende medie. Blot inspiration!
Jeg holder meget af løsninger der når ind til kernen uden forstyrrende støj. Forenklinger der siger alt! En afsøgning af grænsen. Der skal en vis mængde mod til at stoppe i tide. Hvornår er grænsen nået? Hvornår bliver det ligegyldigt?
Fra tekstverdenen svarer det måske til dogmeregler som f.eks. haikudigte som kun består af 17 stavelser, fordelt på tre linjer med hhv. 5-7-5 stavelser.
Med disse meget få midler når pigen her rundt om en række meget væsentlige kontraster: Enkel/kompliceret, streg/prik, spinke/kraftig, orden/kaos, osv. Og slutter af med en indpakning som naturligvis runder helheden af med en negativ (hvid på sort) effekt 🙂