“Hensigten med projektet er at belyse og afklare forholdet mellem brugeren af bogen, og selve bogen” … ja, det lyder umiddelbart lidt langhåret, og jeg tror ikke jeg vil kaste mig ud i at forsøge at omsætte designeren Selma Lamai’s tanker bag projektet Bogen som objekt. Som bognørd er det fantastisk at se løsninger, der sprænger de ofte fastlagte rammer for bogen som et medie med et fastlagt lineært forløb. Eksemplerne herunder er hhv. “Den skjulte bog” og “Fragmenteret knaldroman” og de er begge herligt befriende for disse rammer og derfor til stor inspiration.

Selma Lamai bog

Selma Lamai bog

 

Jeg har selv været igennem en spændende process i forsøget på at bryde bogens lineære formel og fandt på konceptet “Bogen i bogen”, som der herunder vises nogle forskellige layout-eksempler på.

Den var oprindeligt udtænkt til brug for en boggave til gæster ved klimatopmødet I København i 2009. At læseren skulle starte ved bogens begyndelse og vende side efter side, til bogen var slut, matcher ikke oplevelsen af at bevæge sig rundt i en by. Målet var derfor, at skabe en bog der overrasker, at give læseren en dynamisk oplevelse, som han ikke umiddelbart forventer, når han åbner bogen. Ved at skære et lille areal ud af de store sider opstår en lille bog som er i konstant bevægelse som pendant til de mere tunge, informerende sider. Den lille bog indeholdt små løsrevne citater, facts og andre små finurligheder samt en vifte af farverige fotos.

 

Christina Bruun Olsson

Christina Bruun Olsson

Christina Bruun Olsson

 

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.